Stolegymnastik
Tilmeld
Selvom du ikke er så mobil længere, eller døjer med balancen, er det vigtigt, at du holder din krop i gang – og det kan du på vores stolegymnastikhold. På dette hold laver vi rytmisk bevægelse både siddende på stol og stående ved ribben.
Vi begynder med siddende opvarmning af hænder og fødder, nakke og skuldre samt ben, balder og ryg og fortsætter til styrkeøvelser med anvendelse af træningselastik, gulvklude, bolde. Der indgår altid en række af gentagelser med ’op og ned fra stolen’, som blandes ind i det øvrige program.
Fra stolen går vi til ribberne med fokus på at træne styrke og bevægelighed i hofter, ben og balder og samtidig udfordre balancen.
De forskellige redskaber giver god variation i undervisningen samt udfordring til de forskellige muskelgrupper, men øvelserne kan altid tilpasses den enkeltes fysiske formåen.
Der afsluttes med stræk og udspænding stående ved ribben.
Du får trænet styrke, kredsløb, smidighed, koordination og balance – og det er ikke kedeligt.
I undervisningen anvendes musik, der i både lydstyrke og tempo er tilpasset til kursisterne.
Rollatorbrugere er velkomne. Der er nem indgang fra gadeniveau til gymnastiksal, dog er der et par trin ned til omklædning og toilet.
Der er maks. 7 deltagere på holdet.
Alle deltagere på hensyntagende hold skal ved undervisningens start underskrive en erklæring om, at de er handicappede i forhold til undervisningens indhold.
Undervisningssted
Praktisk information
- Hold nr:
- 262575
- Status:
- Venteliste
- Første møde:
- 7.09.26 kl. 13:15
- Sidste møde:
- 18.01.27 kl. 13:15
- Mødegange:
- 17
- Lektioner:
- 17
Pris
- Fuldt betalende
- DKK 1028,00
- Ledig Hvidovre
- DKK 755,00
- Folkepens socialpens efterløn Hvidovre
- DKK 755,00
- SU modtager Hvidovre
- DKK 755,00
Birgit Winther
Hun holder sig opdateret og opgraderer sin uddanelse hvert år.
Hos Birgit bliver du som kursist personligt rettet til i øvelserne og får på den måde individuel undervisning - så kom endelig og vær med!