Deltagerrepræsentant i bestyrelsen
Hvidovre Aftenskole er en forening. Foreningen har en bestyrelse, som er ansvarlig for skolens virksomhed, strategi og udvikling. De fleste bestyrelsesmedlemmer vælges af skolens repræsentantskab, og der er desuden mulighed for at have en deltagerrepræsentant og en medarbejderrepræsentant i bestyrelsen.
Normalt afholdes bestyrelsesmøde 7-8 gange om året, almindeligvis på skiftende hverdage sen eftermiddag/aften.
Til det årlige valgmøde orienterer skoleleder om bestyrelsens arbejde/opgaver. Alle interesserede opfordres til at møde op, man er ikke forpligtet til at stille sig til rådighed for valg, blot fordi man deltager i valgmødet!
Valg af deltagerrepræsentant til bestyrelsen 2026
Der afholdes valg af deltagerrepræsentant til bestyrelsen mandag d. 4. maj 2026 kl. 16.00 i undervisningslokalet på Engstrandskolen indgang C, 1. sal Hvidovrevej 440.
Gå ind ad døren og straks til højre (ikke videre ind på selve skolen). Tag trappen til første sal og gå til højre ad gangen. Lokalet ligger lige før gulvet skifter farve / den hvide branddør.
Bemærk: Vi anbefaler, at kursister, som ønsker at deltage i valgmødet, giver besked på forhånd via mail til kontor@hvidovreaftenskole.dk, så vi kan lukke alle ind!
Dagsorden for mødet:
- Hvad laver bestyrelsen
- De opstillede kandidater præsenterer sig
- Valg
- Man skal være indskrevet som kursist i foråret 2026 og have betalt for sit kursus for at være valgbar og for at have stemmeret.
- Alle fremmødte har en stemme, der kan ikke stemmes ved fuldmagt.
- Valget falder i to runder: I første runde kan stemmes på alle opstillede kandidater. I anden runde er der omvalg mellem de to kandidater, som har opnået flest stemmer i første runde, uanset om forskellen i stemmetal er stor eller lille.
- Den kandidat, som får flest stemmer, er valgt. Den anden kandidat er suppleant.