Oplev et arbejdende orkester
Tilmeld
Hvordan forbereder et orkester sig til en koncert?
Hvorfor er det vigtigt, hvem der dirigerer, det er jo musikerne, der spiller?
Hvad er dirigentens rolle – ud over at vifte med pinden?
Kom og oplev, hvordan et orkester arbejder, når Københavns Politiorkester holder generalprøve for åbne døre i Kometen i Hvidovre.
Undervejs vil orkestret arbejde med bl.a. musikken til musicals som ”Aladdin” og ”The Book of Mormon”, en klassisk festouverture, en smægtende række bulgarske danse og humørspredere med jazz-duft og latinamerikanske danserytmer.
Hør, hvad dirigenten siger til musikerne, når musikken skal formes og udtrykket helt på plads, oplev hvordan svære passager bliver arbejdet gode, og mærk, hvornår resultatet af anstrengelserne lander helt rigtigt.
Undervejs bliver der mulighed for at kigge med i noderne på Kometens storskærm, og i pausen er det muligt at få en snak med musikerne over en øl eller sodavand.
Der er også mulighed for at købe billet med rabat til orkestrets forårskoncert søndag d. 26. april. Den afholdes også i Kometen.
Københavns Politiorkester består af 50 amatørmusikere på blæseinstrumenter og slagtøj.
Nogle arbejder i politiet, andre er pensionerede politik-folk og atter andre har deres arbejdsliv på andre områder.
Orkestrets medlemmer er mellem 22 og 80 år, og orkestret mødes en aften om ugen for at spille og hygge sammen.
Det kommer der 5-8 årlige koncerter ud af. Nogle af disse er offentligt tilgængelige, andre er købt til særlige lejligheder, som f.eks. Københavns Politis årlige nytårskur.
Bemærk: Orkestrets dirigent er spansk, derfor foregår prøvearbejdet på et let forståeligt engelsk.
Undervisningssted
Praktisk information
- Hold nr:
- 261940
- Første møde:
- 23.04.26 kl. 18:30
- Mødegange:
- 1
- Lektioner:
- 1
Pris
- Fuldt betalende
- DKK 40,00