Brumleby - arbejdernes mønsterboliger
Tilmeld
Brumleby på Østerbro blev oprindeligt bygget som arbejderboliger på baggrund af helt nye tanker om lys og luft og god plads.
Efter at kolera-epidemien i 1853 havde spredt død og ulykke over hele København, besluttede en kreds af fremsynede læger, at også byens arbejderstand skulle kunne bo ordentligt, og i 1856 stod de første boliger klar.
Det var nytænkning af arbejderboliger. Her var lys og luft, plads mellem bolig-længerne, kun 20 personer pr. lokum, fælles vaskehuse og små nyttehaver. Alt sammen for at skabe bedre muligheder for, at arbejderne kunne holde sig sunde og raske, og for at forhindre smittefarlige sygdomme i at brede sig.
Senere kom der badeanstalt, forsamlingshus, børnehave og brugsforening.
Brumleby kom i generationer til at danne rammen om mange arbejderfamiliers liv og hverdag, men med tiden blev boligerne slidt ned, og i 1970’erne måtte beboerne kæmpe for at bevare deres Brumleby. Beboerne vandt, og i løbet af 1990´erne blev boligerne renoveret.
Nu om dage fremstår Brumleby som et meget attraktivt boligmiljø for alle generationer i alle sociale lag.
Vi starter vores besøg i den gamle brugsforening - nu Brumleby Museum. Her i butikken får vi fortalt historien om livet i Brumleby, om arbejde, børn, mad, fester og brugsforeningen, som var et samlingspunkt for beboerne.
Efter rundvisningen i byggeriet går vi udenfor og spadserer en tur rundt i området.
Vi slutter turen af med spisning på Søpromenaden ved Sortedamssøen, hvor vi får serveret stegt flæsk med persillesovs.
Turens pris inkluderer museumsbesøg og rundvisning i Brumleby, guided i området ved Brumleby samt aftensmad på Søpromenaden. Drikkevarer er for egen regning.
Undervisningssted
Praktisk information
- Hold nr:
- 252901
- Første møde:
- 18.09.25 kl. 17:00
- Mødegange:
- 1
- Lektioner:
- 1
Pris
- Fuldt betalende
- DKK 370,00
- Ledig Hvidovre
- DKK 333,00
- Folkepens socialpens efterløn Hvidovre
- DKK 333,00
- SU modtager Hvidovre
- DKK 333,00