Dans dig glad
Tilmeld
Kom og dans dig til større livskvalitet og glæde. Ung som ældre, høj som lav, alene eller sammen med din partner - alle kan være med.
Vi danser til de glade rytmer fra 60ér, 70ér og 80ér musik, og det er ingen forudsætning, at du kan danse, ej heller om du har rytme i kroppen - det er lysten til at danse, der driver værket.
Vi lægger ud med en let opvarmning, hvor leddene bliver smurt, rygsøjlen forkælet og din danseglade krop bliver varmet op. Herfra bevæger vi os over i dansen, som vil være både ud fra en koreografi, freestyle eller måske en lille serie, der udvikler sig over 3-4 gange. Vi danser både alene, på rækker eller sammen, og kun fantasien sætter grænsen.
Afslutningsvis laver vi udstrækning.
Smid hæmningerne, grin med os andre og dans fra hjertet.
Du kommer i bedre form, styrker kroppen, gør hofterne mere bevægelige og knoglerne stærkere - og endelig træner du lattermusklerne.
Undervisningssted
Praktisk information
- Hold nr:
- 262318
- Første møde:
- 19.10.26 kl. 14:30
- Sidste møde:
- 7.12.26 kl. 14:30
- Mødegange:
- 8
- Lektioner:
- 12
Pris
- Fuldt betalende
- DKK 814,00
- Ledig Hvidovre
- DKK 621,00
- Folkepens socialpens efterløn Hvidovre
- DKK 621,00
- SU modtager Hvidovre
- DKK 621,00
Lise Brinkman Madsen
Hun er uddannet indenfor human ernæring med speciale i fysisk aktivitet og har derudover flere øvrige uddannelser indenfor bl.a. vandtræning, pilates og yoga.
Lise søger at skabe et medmenneskeligt rum, hvor alle kan være med uanset udfordringer/udgangspunkt.
Hun lover, at alle bliver udfordret, så det er muligt at stå stærkt i livet – gribe hver eneste dag fysisk og mentalt.