Onsdagsforedrag - indsigt og udsyn

Få pladser Nyt onsdagsforedrg F26

Ni foredrag og debatarrangementer - det er kun muligt at melde sig til hele rækken

21. jan 
Hybridkrig og truslen mod Norden

Værter bag ”Det Hemmeligste Af Det Hemmelige” og graverjournalister
Anders Christiansen og Christian Kirk Muff

Med udgangspunkt i den stigende forståelse mellem Donald Trump og Vladimir Putin stiller foredraget skarpt på de nye udfordringer, som truer sammenholdet i NATO og påvirker Danmarks rolle i et forandret geopolitisk landskab.
Anders Christiansen og Christian Kirk Muff – kendt fra den populære podcast »Det Hemmeligste Af Det Hemmelige« – giver deres perspektiv på Europas aktuelle sikkerhedspolitiske situation.
Vi oplever, at Rusland fører hybridkrig mod Europa i form af bl.a. misinformation, cyberangreb, spionage og sabotage af kritisk infrastruktur. Hvad har det af konsekvenser for det aktuelle trusselbillede i Danmark og Norden?
Baseret på et unikt internationalt netværk af efterretningsfolk, diplomater og bureaukrater giver foredragsholderne et indblik i de lukkede rum, hvor beslutningerne træffes, og i de mekanismer og bevægelser, som medierne sjældent fortæller om.

28. jan 
Drenge, der ikke drømmer, dør

Elektriker, teolog og minimalistisk drømmer Allan Vindfeldt Jensen
Hvordan går man fra en 150 m² bolig til en beboelsesvogn på 17 m²? Hvorfor fravælger man fast adresse, parcelhus og sofa til fordel for et liv på landevejen – med en traktor foran vognen og udsigten som eneste nabo?
Foredraget kredser om ideen om at gøre drømme til virkelighed – og om hvad der sker, når man tør tænke radikalt anderledes. Det handler om at bygge og bo i en selvkonstrueret cirkusvogn, om at rydde op i overflod, og om det simple liv uden faste rammer – men med dyb mening.

4. feb 
På ski til Sydpolen

Pilot, eventyrer og foredragsholder Gregers Gjersøe
Logbog: DAG 45/Antarktis -27 grader, 20 m/s, 261 km til Sydpolen:
“… den kraftige vind flåede min dunjakke ud af pulken på et splitsekund. Et gys fór igennem mig, og jeg kiggede tilbage for at se, om jeg kunne se jakken, men den var for længst over alle bjerge. Hvordan skulle jeg overleve de sidste 12 dage af ekspeditionen ind til Sydpolen uden dunjakken?”
Hvilke mekanismer går i gang, når vi almindelige mennesker bliver presset helt til ekstremerne? Kan vi træffe de rigtige beslutninger? Kan vi bevare overblikket?

11. feb VINTERFERIE

18. feb 
Kina i det globale kaos

Journalist, foredragsholder og Kina-kommentator Jan Larsen
Kina styrker sin magt, spiller med de økonomiske muskler og udfordrer Vesten – ikke mindst efter at USA's Trump har indledt en global handelskrig. Med den omstridte statsstøtte har Kina skabt monopoler på bl.a. solceller, vindmøller og snart elbiler. Kører Kina bare med klatten – eller overvurderer vi et Kina, der kæmper med et konkursramt boligmarked, med at få familierne til at få flere børn - og for at få befolkningen til at forbruge mere, for at holde gang i den svækkede hjemlige økonomi?
Mens USA lukker ned for bistandshjælp, international kulturstøtte og miljøet, så er Kina hurtig til at fylde tomrummet ud (eller få det til at se sådan ud).
Foredraget veksler mellem de store ting i kinesernes dagligliv, familie, skole, arbejde, sundhed – og på den anden side supermagten Kina, hvor de storpolitiske spændinger er skærpet med Donald Trump 2.0 i USA.

25. feb 
Det medmenneskelige møde

Forkvinde og stifter af organisationen Act for Life Mette Nielsen
Med baggrund i nødhjælpsarbejde i Athen deler Mette sine dybe og rørende oplevelser med mennesker, der er flygtet fra krig og forfølgelse. Hun belyser vigtigheden af de små, men betydningsfulde, handlinger – et smil, øjenkontakt, et håndtryk – som kan gøre en verden til forskel for dem, der står over for livets største udfordringer.
Foredraget er ikke blot en beretning om Mettes oplevelser; det er en invitation til at se indad og genkende vores egen rolle i skabelsen af en mere empatisk og forstående verden. Gennem historier om håb, sorg, kærlighed og medmenneskelighed, bliver tilhørerne inspireret til at tage handling i deres eget liv og samfund.

4. mar 
Kend din Mona Lisa – og andre klassikere

Kunsthistoriker Mathilde Teglgaard Nielsen
Mona Lisa, Las Meninas, Frokost i det grønne, Skriget, Guernica og Marilyn Diptych  - mange kan sætte billeder på de nævnte titler. Men hvorfor er det, at disse malerier er så berømte? For at svare på det, må værkerne anskues fra mange vinkler. Vi hører om kunstnerens inspirationskilder og forarbejder. Vi går under overfladen på værkerne og hører om deres tilblivelsesproces. Vi diskuterer motivernes betydning. Vi sætter værkerne i relation til deres samtid, den kunstneriske og samfundsmæssige udvikling. Vi hører om værkernes livshistorie; rejser, flytninger, konservering og et tyveri. Om kopier, varianter og parafraser. Om samtidens og eftertidens modtagelse og fortolkninger af værkerne. Og om myter om dem.

11. mar 
Er vi på vej ind i diktaturets tidsalder?

Professor i statskundskab Jacob Gerner Hariri
Demokratiet er under pres – også i den vestlige verden. Vores verdensorden er i opbrud, når Trumps USA truer med at overtage Grønland og når vi ser et USA ledet af præsidentielle dekreter. Jacob Gerner Hariri forklarer hvor, hvordan og hvorfor det sker. Er det i det hele taget på tide at skrinlægge ideen om, at det liberale demokrati er blevet hele verdenshistoriens endemål? Og hvordan fungerer diktaturer i den moderne verden?
Hør om det og andre perspektiver, når foredraget kaster lys over den globale styrkeprøve mellem demokrati og autokrati, som den udspiller sig i både Vesten og resten af verden.

18. mar 
En krimireporters hverdag

Retskorrespondent hos DR Trine Maria Ilsøe
Hvordan dækker man en straffesag mod den tidligere spionchef Lars Findsen når alt er så hemmeligt? Hvorfor eksploderede internettet, da en 28-årig mand blev tæsket ihjel på Bornholm i juni 2020? Hvorfor var det lige, at netop ubådssagen blev en sag som medier fra hele verden dækkede? Og hvorfor kan det være relevant at tale med en kriminel stalker?
Hør hvad der sker i de forskellige led af retssystemet, som de fleste aldrig kommer i kontakt med, når den erfarne og jurauddannede journalist Trine Maria Ilsøe deler ud af sine mange års erfaring fra de danske retssale og fra mange samtaler med både ofre og gerningsmænd.

25. mar 
På drømmenes afveje i USA

Cyklende eventyrer, journalist og foredragsholder Tore Grønne
Hør om bumser og beats i en knallertbande i San Francisco, nybyggere langt ude i Arizonas nådesløse ørken, en baptistpræst i Bibelbæltet, en anarkist, der genopfinder sig selv efter en tur bag tremmer og mange flere spændende folk.
De skæve personportrætter sættes ind i en større sammenhæng i forhold til amerikansk historie og kultur, og undervejs begiver Tore Grønne sig desuden ud i de enorme landskaber, der giver genlyd i den amerikanske psyke.
Tore Grønnes beretning er samlet sammen gennem fire års amerikanske rejser, hvor han har mødt forunderlige, sære og fascinerende mennesker, der tilsammen danner en anderledes skildring af USA.

Undervisningssted

Frihedens Idrætscenter
Hvidovrevej 446
2650 Hvidovre
Teatersalen

Praktisk information

Hold nr:
261955
Status:
Få pladser
Første møde:
21.01.26 kl. 10:00
Sidste møde:
25.03.26 kl. 10:00
Mødegange:
9
Lektioner:
9

Pris

Fuldt betalende
DKK 1008,00
Ledig Hvidovre
DKK 715,00
Folkepens socialpens efterløn Hvidovre
DKK 715,00
SU modtager Hvidovre
DKK 715,00
  • Onsdag 21.01.26 kl. 10:00 - 12:00

    Sted: Frihedens Idrætscenter
    Hvidovrevej 446

    Lokale: Teatersalen

  • Onsdag 28.01.26 kl. 10:00 - 12:00

    Sted: Frihedens Idrætscenter
    Hvidovrevej 446

    Lokale: Teatersalen

  • Onsdag 4.02.26 kl. 10:00 - 12:00

    Sted: Frihedens Idrætscenter
    Hvidovrevej 446

    Lokale: Teatersalen

  • Onsdag 18.02.26 kl. 10:00 - 12:00

    Sted: Frihedens Idrætscenter
    Hvidovrevej 446

    Lokale: Teatersalen

  • Onsdag 25.02.26 kl. 10:00 - 12:00

    Sted: Frihedens Idrætscenter
    Hvidovrevej 446

    Lokale: Teatersalen

  • Onsdag 4.03.26 kl. 10:00 - 12:00

    Sted: Frihedens Idrætscenter
    Hvidovrevej 446

    Lokale: Teatersalen

  • Onsdag 11.03.26 kl. 10:00 - 12:00

    Sted: Frihedens Idrætscenter
    Hvidovrevej 446

    Lokale: Teatersalen

  • Onsdag 18.03.26 kl. 10:00 - 12:00

    Sted: Frihedens Idrætscenter
    Hvidovrevej 446

    Lokale: Teatersalen

  • Onsdag 25.03.26 kl. 10:00 - 12:00

    Sted: Frihedens Idrætscenter
    Hvidovrevej 446

    Lokale: Teatersalen

DIVERSE

underviser